Stilfærdige amerikanere i Østafrika

Hvad bestiller amerikanske soldater i Østafrika? Kenya og Uganda er blevet mål for amerikanske soldaters besøg og selvom tilstedeværelsen er diskret, er de langt fra neutrale. Det fik to italienske nonner i det nordøstlige Kenya at føle, da de blev kidnappet af somaliere, som erstatning for to amerikanske soldater, som somalierne havde håbet på at finde.

Efter mange overvejelser og en del afvisninger besluttede den amerikanske hær i 2007 at placere sit hovedkvarter for en ny Afrika enhed – Africom - i Stuttgart i Tyskland. Der kunne ikke findes en løsning med et afrikansk land som også ville passe amerikanerne. På trods af de mange tusinde kilometers afstand til det mørke kontinent, har det dog ikke betydet, at Afrika går fri af soldaterne.

Karamoja regionen af Uganda er ikke et gæstfrit sted. På hotellet i Moroto, som er hovedbyen i den sydlige Karamoja provins, var der blandende gæster i starten af februar. Iblandt de mange NGO repræsentanter som den seneste fødevare krise har tiltrukket, var der også en gruppe forvoksede amerikanere, og et par enkelte i uniform. En gruppe amerikansk marine soldater kommer ikke tilfældigt forbi Moroto, og for en marinesoldat er der meget langt til vandet i Karamoja som er plaget af årtiers værste tørke.

Som i Graham Greens uforglemmelige roman, ”Den stilfærdige amerikaner” virkede de midaldrende soldater som om de ikke helt forstod, hvor det var de var landet, og slet ikke magtede kompleksiteten i situationen. Den næste morgen blev de hentet af soldater fra regeringshæren. Hvad er det præcist som amerikanere laver med hæren i Karamoja, hvor der reelt foregår en lav intensiv krig mod bevæbnede karamojong grupper? Bevæbnede karamojong er ikke terrorister som truer USA, men de kunne komme til det, hvis amerikanerne optræder som deres fjender.

Amerikanerne har offentligt erkendt, at de har støttet den Ugandiske hærs missionen i DR Congo mod Joseph Kony og hans hær, LRA (Lords Resistance Army). Missionen startede med et luftangreb på LRAs baser i DR Congo den 14. december 2008. Ved angrebet lykkedes det ikke at få ram på lederen af LRA og da tropperne begyndte deres tilbagetrækning den 15. marts var det småt med resultater som kunne præsenteres. Derimod har LRA siden angrebene startede dræbt over 1000 civile og fordrevet tusindvis både internt i DR Congo og inde i Sudan. Katastrofen indtræder, hvis LRA på grund af kampen beslutter at vende tilbage til det nordlige Uganda og fortsætte deres terror. Da vil det militære eventyr i DR Congo snare have forværret situationen end forbedret den, hvilket vil sætte spørgsmål ved alle parter i aktionen, inklusive amerikanerne. Lederne fra det nordlige Uganda var hele tiden imod aktionen og har konsekvent anbefalet en fredelig løsning.

Ugandas hær har givetvis brug for amerikanernes hjælp til logistik og efterretning, men er det i amerikanernes interesse at skabe en nær militær forbindelse til den siddende regering? Problemet er, at præsident Museveni har sin egen dagsorden, og hans demokratiske sindelag ikke strækker sig længere, end at han har omskrevet forfatningen så han kan få lov at stille op igen, og flere i hans nære familie indtager høje poster i det politiske liv og i det magtfulde militær, som han selv kommer ud af.

På den anden side af grænsen mod øst i Kenya, har regeringen holdt stand mod amerikanernes forsøg på at få et brohoved i Mombasa, men det har ikke forhindret, at amerikanske soldater bevæger sig rundt i landet.

Da to Italienske nonner i en grænseby til Somalia blev bortført den 9. november 2008, skabte det nogen furore. Nonnerne havde boet i El Wak i en årrække, og var afholdt af lokalsamfundet. Det nordøstlige Kenya er præget af konflikten i Somalia og udlændinge anbefales ikke at bevæge sig rundt uden væbnet eskorte, men den slags forhindrede ikke nonnerne i at leve helt åbent i El Wak til gavn for de lokale Somalierne.

Det viste sig senere, at en somalisk militsenhed havde været på jagt efter to amerikanske soldater, som de ikke fandt. I henhold til den Italienske avis, Corriere della sera, så fik amerikanerne et tip og forsvandt fra området i tide. Det gjorde nonnerne ikke og de kom derfor til at tilbringe et halvt år i fangenskab i Somalia. Først den 19. februar i år blev de frigivet efter den Italienske efterretningstjenestes mellemkomst og højst sandsynligt efter betaling af et ikke oplyst beløb.

Hvad amerikanske soldater laver i El Wak er uklart, men alt tyder på, at konflikten i Somalia er omdrejningspunktet. Amerikanerne har en længere erfaring fra indblanding i Somalia men med tvivlsomme resultater som den fejlslagne operation "genopretning af håbet" i Mogadishu i 1993 med al tydelighed viste.

Amerikanerne har inden for de seneste år flere gange bombet inde i Somalia med det formål at ramme terrorister. Hvorvidt bomberne rammer dem, de er tiltænkt, er uvist, men bomberne har skabt yderligere fjendskab iblandt Somalierne, og et trofæ af to amerikanske soldater ville kunne bruges som tegn på sejr for islamisterne og samtidig ydmyge Etiopierne, som med amerikanernes støttet invaderede det Centrale og Sydlige Somalia omkring nytår 2006/07. Nu har Etiopierne trukket sig ud af Somalia, hvilket burde give amerikanerne en tænkepause. Er den nuværende regering i Addis Abeba den rette at støtte militært? Som i Uganda er der er række interne væbnede konflikter som simrer i Etiopien, og den nuværende regering har ikke et anerkendt folkeligt mandat. Med den erfaring amerikanerne har for at vælge kontakter i Afrika, der senere viser sig problematiske, burde de være på vagt over for regimer, der mangler det demokratiske fundament.

Graham Green skrev sin bog før amerikanerne skabte ragnarok i Vietnam. Forhåbentlig kan amerikanerne stadig nå at undgå dette i Østafrika.